Da min yngste datter bad mig sy en clutch til hende, anede jeg ikke, hvad det var.
Men ved hjælp af internettets mangfoldigheder, fandt jeg hurtigt ud af, at det ville jeg gerne.
Det er overkommeligt og der er masser muligheder for, at få tilfredsstillet sin fantasi.
Stramaj, broderier, stoffer til foer, viseline, magnetlåse blev fundet frem og legen begyndte.
Det blev så den første, der kom flere til, men jeg har endnu ikke fået lavet en til mig selv.
Erfaring er en god ting og jeg bliver da også bedre og bedre til at lave de clutch’s, de må ikke være for bløde, der skal virkelig bruges et meget stift indlæg, for at faconen holder, når den bliver fyldt med læbestift, pudderdåse, nøgler. mobiltelefon og pung.
Sonjas clutch blev lavet med en fuldt broderet bagside, den lille søde bambi, så det stiver den selvfølgelig.
Men mælkebøtterne indeni og forsiden med den lille alf, har ikke meget stivelse i sig, derfor får de stift lærred, som ellers bruges til tunge uniforms jakker.
Sanne fyldte rundt og hun skulle have noget særligt. En af mine venner havde fået en sælskindspels, den var for lang og jeg fik fraklippet.
Da de to stykker blev syet sammen, var tasken længde i hus.
Denne lille sminkepung eller toilettaske er lavet af stoffer, som jeg har gemt rigtig længe, i bunden er der en brokade, som jeg har fået af Jytte Abildstrøm, det har været hendes mors aftencape,
Jytte vidste, at hvis jeg fik capen, ville stoffet blive brugt til et eller andet.
Den øverste karrygule del, er et stykke håndvævet bomuld fra Bali, som jeg selv har haft med hjem.
Guldbåndet i midten har jeg fået af min svigerdatter Annika.
Anni er lige så vild med bånd og bændler som jeg er, hun har også kurve og skuffer fyldt med smukke sager, så da hun skulle have en clutch i fødselsdagsgave, åbnede jeg for min skattekiste og brugte løs af det hele. Jeg har en tendens til at gemme, nogle af mine borter er over 40 år, men nu skal de bruges.
Det stribede grå og hvide bånd købte jeg på loppemarkedet i Havnsø og det var det, der bestemte hele clutchens udtryk.
Jeg har en evne til at gøre tingene så besværligt, som muligt.
Men til Maries runde fødselsdag var jeg nødt til at finde på noget i en fart, jeg havde tænkt mig at købe en gave, men kunne simpelthen ikke finde noget interessant, som jeg kunne betale.
Stramajskuffen blev åbnet og jeg fandt en bordløber, hvis broderi matchede den jakke jeg havde syet til hende. Jeg stod tidligt op på dagen og sidste sting blev syet lige inden jeg skulle af sted til middagen.
Så var det igen jul og symaskinen blev sat frem, denne lille toilettaske er lavet af en rest ternet taft, jeg fik af Musen, det er vist fra hendes outfit, da hun fyldte 50.
Gæssene på den nederste del er fra restekassen hos Luffe, som velvilligt gir mig lov til at finde stumper til mine underlige forehavender.
Det blev til to punge, en til Ella og en til Andrea.
