Et skriv om Lissen Dirckinck-Holmfeld – skrevet af Sonja Kock:

Jeg mødte Lissen første gang hos vores fælles venner Ib Spang Olsen og Nulle Øigaard i 1994. Lissen og Ib var begge dybt engagerede i en bevarelse og istandsættelse af “Det gule Hus” eller Svenske Villa i Bernstorffsparken. Det var et vanskeligt projekt, som heldigvis lykkedes og i 1995 blev det nu istandsatte hus indviet som kulturhus.

Jeg erfarede ganske hurtigt, at Lissen’s hjerne, sanse- føleverden uophørligt beskæftigede sig om kreativitet/ skabelse af forskønnelse, eller brug af materialer på en ny måde. Og så er hun i besiddelse af en stærk drivkraft til at fuldføre sine visioner. Hun SKAL simpelthen have udført alt det nye, hun forestiller sig.

Finder hun et stykke silke, en broderet klokkestreng eller et stykke stof fra Bali, så omsætter hun det til de yndigste tasker, jakker, kjoler, gardiner, ja der er vist ingen grænser for, hvad hun kan forestille sig endsige frembringe.

På et tidspunkt ville hun gerne lave en film om Anna Ancher. Havde det ikke været fordi, det var meget vanskeligt at skaffe den fornødne finansiering, så var der kommet en meget dyb og indsigtsfuld film ud af Lissen’s materiale. Hun holdt senere foredrag for et eksklusiv publikum, hvor hun fortalte om Anna Anchers liv, som kunstner og kvinde i skagens kunstner miljø. Jeg var selv med Lissen i Skagen i 1999 og blev beriget med hendes store viden om alle malerne og den svundne tid.

Lissen har været med i flere film som kostumier og scenograf. Bland andet Honning Måne og De Uanstændige. For nogle år siden lavede hun selv en film “Fruer og friller” om den danske dronning Charlotte Amalie. Vi besøgte slotte sammen, hun studerede interiøret ned i mindste detalje, tidens påklædningen,
samt naturligvis alt det historiske materiale, hun kunne finde. Filmen blev senere brugt til undervisning i skolerne.

Et andet projekt, det har været morsomt at følge var tilblivelsen af Tycho Brahes synske dværg Jeppe, som var en bestilling fra Nationale Museet. Der skulle laves 7 versioner af ham iført narrens kostume, som skulle placeres forskellige steder i udstillingen om den danske astronoms liv og levned.

Hun klipper ligusterhækken i facon som en kær bamse, hun maler de yndigste akvareller og oliemalerier.

Hun syr kostumer til sine børnebørn, kjoler til elegante damer, kun fantasien sætter grænser.

For nogle år siden oplevede Lissen at gå ned med stress med angst og tilbagetrukkethed til følge. Hun valgte modigt at se fortidens ubehagelige oplevelser i øjnene ved at overgive sig til den uvante situation. Hun tegnede, malede og digtede sig ud af mørket, indtil hun en dag igen var klar til at møde verden, men nu med en større selvforståelse og selvomsorg.

Lissen tænker, føler og sanser kreativt i en meget sjælden grad. Hun er min kreative veninde.