Jeg tror dette er den femte silkekimono jeg har syet.
Og den er min.
Stofresterne, som disse kimonoer er syet af, er for det meste kommet fra en systue – som kun syer i silke.
Det føles så dejligt, at kunne få noget brugbart ud af de småstumper, som ellers ville blive smidt ud.
Dette er min yngste datters anden kimono, hun slider dem simpelthen op, hvilket jo må betyde at hun kan lide dem og at hun bruger dem flittigt.
Hun har flere gange været her, for at få den repareret, idet det lyseblå silkestof brister, der hvor de tynde streger skaber motivet.
Jeg nyder at sidde i min veranda og sy i hånden.
Elsa er norsk og Elsa maler de dejligste billeder, som jeg meget gerne ville eje et af.
Vi blev enige om, at jeg syede hende en silkekimono og hun malede et billede til mig.
Her er billedet, som Elsa malede, efter min yndlings sovsekande.
