Jeg blev inspireret til at lave denne lagkage, efter et besøg på Louisianna.
Det var en indisk designer, der havde udstillet det mest fantastiske tøj. Der var en hel sal fyldt med de mest utrolige kjoler. Her satte fantasien ingen grænser.
Det var utroligt dejligt, bare at kaste sig ud i et projekt, som jeg ikke nødvendigvis skulle bruge til noget, og helt uden en truende deadline i ryggen.
Da jeg så fyldte 70, var det jo nærliggende at fejre fødselsdagen med den på.
Midt i tresserne og ind i halvfjerdserne var der et sandt boom af patchwork.
Jeg har syet sengetæpper, puder, nederdele, jakker etc. med små firkanter både i hånden og på maskine.
Man kan roligt sige, at jeg blev mæt af patchwork.
Men så fik min ældste datter et tørklæde/sjal, som en ung designer havde kreeret og så tændtes gnisten igen.
Denne puf er bygget op af puder og et liggeunderlag i skum, limet sammen med en limpistol, av, hvor kan man brænde sig på sådan
Derefter betrak jeg den med stramaj, den i midten er fra et billede i en ramme, for det kræver en ret stor diameter.
Jeg tror jeg havde den i en uge, som kom min yngste datter forbi og blev forelsket i den, så nu er den i Tisvilde – hun skulle jo ha en indflytningsgave, så var det jo godt, at hun ku li den.
Denne fine bambusbakke havde en glasbund som gik i stykker, da noget meget varmt blev anbragt på den. Så gik jeg i “gemmerne” og fandt dette fine blomstermotiv – min gode ven Eli, skar en tynd finér plade og en akrylplade og vupti, en hel ny bakke!
Dette brilleetui er til min ældste datter, det er en julegave og lavet af afklippet fra den for lange sælskindsfrakke og en møbelstofprøve, som har ligget i mine gemmer i årevis. Skønt at få det brugt.
Spændet er i virkeligheden et hængsel til et lille skrin, men gør fint fyldest som lukkemekanisme til etuiet.
Når jeg har fundet nogle gode sager på loppemarkederne, skal broderierne afmonteres og stå sin prøve,
De skal vaskes ved 30 grader og her risikerer jeg, at få alt ødelagt.
Hvis en af farverne løber ud bliver hele høsten af skønne broderier ødelagt.
Det kan også vise sig, at stoffet er for gammelt og for mørt, så de falder fra hinanden, når den voldsomme vaskeproces går i gang.
Men det ville også være ærgerligt at sy en jakke eller en taske, som ved første vask falder fra hinanden, så der er ingen vej uden om.
Lasse, min svigersøn, har bygget et nyt køkken i mit sommerhus, og her kom mange af de fine klokkestrenge jeg har fået forærende og købt i brug.
Jeg kan godt lide blå og hvide køkkentern, men kunne ikke helt bestemme mig for, hvilken slags, så her kunne jeg bruge dem alle sammen.