Dette er Geskes jakke, vi har simpelthen byttet. Hun strikker de mest vidunderlige jakker, som er inspireret af herrejakker fra det sekstende århundrede.
Jeg blev helt vild med en lang jakke hun havde strikket og hun foreslog at vi byttede lige over.
Denne jakke har jeg syet af en poncho, som Marie har haft med hjem fra Guatemala. Den ville hun gerne have en jakke af.
Men bortset fra det, var stoffet i orden, så derfor vendte de blot stoffet på vrangen, og dekorerede det med de flotte fugle.
Jeg var på et kamelmarked i Indien, her købte jeg et ternet uldtæppe, med en bred kulørt bort i begge ender.
Det var meget langt, fordi det var vævet til at kunne nå op over puklen på kamelen og ned igen på den anden side.
Lastdyret skulle kunne holde sig varm i de kolde ørkennætter.
I flere år fungerede det som tæppe på skovture eller ude i haven.
På en tur til Frankrig, så jeg i et dameblad, at en italiensk designer havde syet alt muligt af disse kameltæpper og da jeg kom hjem, kastede jeg mig ud i forsøget og fik denne dejlige kimonofrakke ud af det.
Denne jakke er nok det mest komplicerede stykke tøj jeg nogensinde har produceret.
Den består af tehætter, klokkestrenge, puder, bordløbere, dækkeservietter etc.
Desuden er der bånd der skiller de forskellige billedmotiver ad og silke foer, for at sikre de gamle lidt skøre broderier.
Broderierne skal passe sammen og så vidt muligt med hele motiver.
Aldrig har jeg pillet så meget op og sat nyt motiv ind, siddet med små bitte stumper tøj, for at farverne skulle komme til sin ret.
Til gengæld har jeg haft uendeligt meget glæde af den og det har jeg stadig.
Denne jakke er min egen og det tog rigtig lang tid inden jeg kunne komme i gang med den.
Det kræver nemlig, at de stykker stramaj der skal bruges passer sammen indbyrdes.Der findes jo et væld af motiver i de puder og klokkestrenge jeg finder, men det er bestemt ikke alle der kan bruges sammen.
Der skal temmelig mange dele til, før der er nok til selv en kort jakke.
Men når man finder den klokkestreng eller pude, der gør det muligt, er det så tilfredsstillende, at komme i gang.
Et billede i et modeblad fik mig i gang med denne lange jakke, det blev et helt uoverskueligt projekt, så jeg endte med at lægge den til side, og glemte alt om den.
Under en oprydning for nylig, dukkede den op igen og jeg færdiggjorde den på ingen tid.
Dette stykke stof købte jeg af en venninde på et byttemarked, det er et meget gammelt klassiskt motiv, som ofte bliver brugt i enderne på et sjal eller til at dække et flygel. Jeg brugte det til en frakkekjole, som jeg enten bruger som kjole med lynlåsen lukket eller som frakke, med en enkel kjole under. Den lille runde dims der sidder under kraven bagpå er en gave fra min svigerinde. Hun laver hatte og har en hel del sjove ting i sine gemmer.
